Bag om konceptet FURBAZAAR

Hos FURBAZAAR sælger man minkjakker i stor stil, til kvinder i alle aldre, landet over.

Idyllisk placeret på en ombygget gård blandt minkfarme og smuk jysk natur, finder man mellem Vejle og Hedensted, Danmarks online pelshus, Furbazaar eller Pelsbazaar som det udtales på dansk.

Vi har gennem de seneste par år slået os fast, som én af landets førende forhandlere af pels på internettet. Med et skræddersyet koncept af specielt minkjakker, har vi givet kvinder landet over, muligheden for enten online eller ved at besøge vores showroom, muligheden for at være med til at sætte sit eget præg på sin pelsjakke.

Furbazaar så første gang dagens lys i 2015, startet af tre gode venner, som med forskellige baggrunde fra hhv. pelsbranchen, revision og e-handel syntes, at pelsen trængte til en update. Ønsker er at gøre pels både mere tilgængelig, men også mere interessant for et bredere publikum.

Glæden, stoltheden og passionen for pels kombineret med et ønske om at nytænke måden, hvorpå man køber pels på, var og er drivkraften bag Furbazaar. Samtidig har fokus været at skabe en brugerdrevet købsoplevelse for kunden, således man som kunde er med til at sammensætte sin egen pels, der ovenikøbet bliver skræddersyet efter ens egne mål, uden en merpris.

Købet er blevet til en proces og en oplevelse man som kunde bliver en del af, fremfor blot et valg mellem hvilken pels, der er på lager et givent sted på et givent tidspunkt. Det er et koncept, som ikke et set før i pelsbranchen, hvilket giver nogle meget spændende muligheder for at kunne skræddersy et så unikt og komplekst produkt som pels er, online, og efter kundens ønsker og behov og til gode priser.

Da næsten alle pelse bliver lavet på bestilling, kan man som kunde selv være med til at vælge farve, kvalitet, ærmelængde, om det skal være med eller uden krave, brodering osv. Man indtaster sine mål eller vælger en standard størrelse, og 3-4 uger efter har man sin drømmepels, syet specielt til én.

Det har fra starten af været tanken at gøre op med de klassiske minkkåber og traditionelle brune swingerpelse. Ved at nytænke pelsjakken har vi forsøgt at prikke til folks forestilling om den traditionelle pelsjakke. Vi forsøger hele tiden at lave pelse, som er moderne og nutidige, samt tilføre nye farver og nye måder at sy på, således at de bliver attraktive for kvinder i alle aldre.

Hos Furbazaar tilbyder vi også alle vores kunder gratis og omkostningsfri delbetaling, så man som kunde ikke skal betale hele beløbet på én gang. Det har været med til at gøre, at drømmepelsen lige pludselig er blevet tilgængelig for rigtig mange. Og det har i den grad kunne mærkes på salget.

Udover at have lavet jakker til kvinder over hele landet, tæller kunderne også flere kendte og politikere.