Giv din gamle pels et nyt liv - Omsyning, tilretning og reparation hos Furbazaar

Mange danskere har en gammel mink, ræv eller sæl hængende hjemme i garderoben. Det er måske en vi har arvet, eller en vi har købt i en vintage forretning engang. Pasformen er muligvis ikke helt up-to-date og det kan virke, som en uoverskuelig opgave at få gjort noget ved jakken.
Hvor skal men egentlig starte, hvis man ikke får recycled?

Ofte kan det være små greb der skal til for at justere jakken til en mere nutidig style. Det kan eksempelvis være lidt tilretning på pasformen, hvor den bliver lagt lidt op, ind eller ud. Der kan også tilføjes nyt skind til den nuværende pels. Ofte er de gamle pels frakker naturfarvet, og det kan derfor være ret klædeligt at tilføje et farvet skind eksempelvis, som en krave eller et ærmestykke.

Detaljer herunder, lukningen og foer er også nemme justeringer, som kan gøre en markant forskel, og ændre udtrykket på jakken. Det kan eksempelvis være et farvet eller et printet foer.

Hos Furbazaar hjælper vi meget gerne med at re-design af din gamle pelsfrakke. Vi ved hvor mange gode leveår en pels har, og det vil vi gerne være med til at forlænge. Du kan derfor i samråd med enten Mischa eller Anna Sofie få hjælp til at imødekomme dine ønsker og behov, om at give din jakke et nyt og helt personligt udtryk.

Mischa og Anna Sofie er partnere hos Furbazaar. De har begge en kreativ bagrund og derfor faglige og kreative vinkler at byde ind med ved en konsultation.

Re-design bliver i modesproget kaldet upcykling, eller downcycling. Alt efter, hvilken proces man går ind i. Processen adskiller sig fra genbrug, hvor en ting enten genanvendes i den samme form, som den er skabt (recycling), for eksempel genbrugstøj, eller nedbrydes for at blive en del af et nyt produkt (downcycling), for eksempel glas omsmeltet til nye flasker.Altså er downcycling når man tager noget brugt og laver det om til et andet produkt af lavere værdi. 

Upcycling er processen hvor man tager noget brugt og laver det om til et andet produkt af samme eller højere værdi.

Fordele ved Upcycling:
– Der kan skabes unikke produkter, som er svære at gøre kunsten efter.
– Det er den bedste måde at anvende materialet, fordi man forlænger levetiden og derved sparer produktionen af nyt materiale, da vi alle ved (eller burde vide) at vi i fremtiden vil  komme til at lide under ressource mangel.

Ulemper ved Upcycling:
– Det er en tidskrævende proces.
– Kan være svært at få meget materiale der er ens.
– Det er dyrt i arbejdstid.
– Det unikke look kan være en ulempe, hvis man ønsker et større ens designet parti.