Sådan plejer du bedst din pels

Foråret er så småt igang og inden længe er det sommer og vores lækre pelse skal have den bedste pleje imens varmen står på. Hvordan passer vi så bedst muligt på vores frakker i sommerperioden? Pels er et naturprodukt, hvorfor det kræver en særlig opbevaring og pleje for at vedligeholde dets kvalitet. Læs med her og find ud af, hvordan vi hos Furbazaar anbefaler at du plejer din pels.  

Sådan plejer du bedst din pels

Ilt                                                                                                                              

Pels er som sagt et naturprodukt. Det betyder at pelsen kan tage skade, hvis det ikke får den optimale pleje. Dette er vi selvfølgelig ikke interesseret i. Du kan sammenligne pels med et levende træ. De har begge en levetid, som kan strække sig over 100 år, hvis omgivelserne ellers er optimale. Dog kan begge også forgå, hvis miljøet det opbevares i ikker er optimalt for produktet. 

Pels består grundlæggende af hud og hår, to organismer som har brug for ilt til at ånde for at leve. Hvis pels ikke er i forbindelse med ilt, vil skindet udtørre og hårene vil falde af. Af samme grund har materialet ikke godt af at blive eksponeret i for meget direkte sollys, da dette kan udtørre materialet og dehydrere skindet. 

Opbevaring

Når du køber en pels hos Furbazaar leveres den i en stofdragtpose. Denne anbefaler vi altid, at du opbevarer pelsen i. Plastik dragtposer er selvfølgelig et totalt no-go, da pelsen ikke vil kunne ånde, hvorfor den så vil forgå. Derudover er det altid en god ide at hænge pelsen på en frakkebøjle, da jakkensfoer kan gå i stykker, hvis jakken hænges på knager, grundet dets vægt.

Pelsen har desuden ikke godt af at hænge i et overfyldt skab, da der skal helst være lidt luft omkring pelsen, således der ikke skabes kondens ved skindet. Dette er især gældende, hvis pelsen bevares i et ret koldt rum eller et "pels køleskab".

Speaking of kolde rum..
Pels er generelt ikke så glade om sommeren, hvorfor vi anbefaler, at du placerer pelsen i et koldt og mørkt klædeskab, evt. i en garage eller andre køligere rum. 

Vejrforhold

Det danske vejr kan opføre sig ret lunefuldt, og det er aldrig til at vide, om man bliver overrasket af en regnbyge. Det er ikke alle pelse, der er glade for de våde dråber, men nogle pelstyper er fra naturenshånd svømmere, f.eks. mink. Derfor skal du ikke panikke, hvis du ender i en regnbye. Bliver din pels våd, er det vigtigste, at den får optimale forhold til at tørre på naturligvis igen. Du skal endelig ikke gå igang med at tørre jakken på radiator eller lignende. Det er heller ikke en god ide at putte den i en dragtpose. Start ud med at ryste de våde dråber af pelsen, det vil få dæk hårene til at rejse sig naturligt igen. Herefter er det en god ide at hænge pelsen på en stoleryg i et åbent rum og lade pelsen tørre.                                       

Børstning

Hvis man vil gøre lidt ekstra for sin pels jakke, anbefaler vi at købe en stål pelsbørste. Indimellem har pelsen godt at at blive friseret og herefter dampet, evt. med en håndsteamer til almindeligt tøj. Her skal du dog sørge, at du ikke kommer for tæt på selve hårene, hvorfor vi stærkt anbefaler, at du holder en vis afstand! Efter du har dampet og børset pelsen, kan du med fordel ryste den, hvorefter du vil se, hvor smukt dækhårene står. 

Keep it clean 

Det sker jo at vores overtøj er ude for lidt af hvert, som f.eks. parfume, hårspray, cigaret røg osv. Det kan være svært selv at rense pelsen, men lidt udluftning eller damp kan gøre underværker. Der er også renserier som har erfaring med at imødekomme de specifikke behov, som en pels kræver, da den skal renses på en særlig skånsom måde. 

Kontakt os gerne

Skulle du have spørgsmål, eller er du stadig i tvivl om, hvordan du bedst mulig plejer din pels, skal du endelig ringe til os. Vi vil hellere end gerne guide dig og give dig de bedste råd, til din pelsopbevaring.