I skolepraktik hos FURBAZAAR

Mit navn er Mie. Jeg går i 7. klasse og er 14 år gammel.

Jeg har været i praktik hos FURBAZAAR i to dage, og Jeg har lært en hel del omkring pels og markedsføring. Det har været en rigtig god oplevelse, og jeg har helt klart lært noget, som jeg kan tage med mig videre.

Jeg er én af dem der ikke rigtig ved hvad jeg vil efter 9. altså ift. gymnasial uddannelse og alt hvad der kommer følgende, så at komme ud og prøve noget som jeg ikke har haft så meget erfaring med, har helt klart kun været en øjenåbner for mig, og kommer nok også til at blive en fordel for mig fremover.

Før Jeg stiftede bekendskab med FURBAZAAR, var der mange ting der undrede mig, såsom dyrenes forhold, hvordan produkterne bliver fremstillet osv. Jeg var en af de mange der troede at mink levede under dårlige forhold. Men efter jeg har været ude og se en minkgård, har jeg fået en helt anden holdning til det.

De lever overhovedet ikke som jeg havde forestillet mig det. Mine forestillinger kom hovedsageligt ud fra hvad jeg havde hørt fra forskellige folk og deres meninger og opfattelser. Så jeg var meget positivt overrasket.

Jeg kommer selv fra en gård ude i Midt- og Vestjylland, med en minkfarm, jeg vil ikke sige lige i baghaven, men ikke så langt fra hvor jeg bor. Så jeg har altid lært at minkene var en slags ”skadedyr” da den aflivede stort set hele hønsegården hvis bare en enkelt slap fri.

Jeg har aldrig rigtig tænkt på, hvor meget man egentligt kan bruge minken til. Men hos FURBAZAAR har jeg både set, og fået fortalt hvordan man bruger hele dyret, så intet går til spilde.

Jeg har fået et godt indblik i hvordan alle jakker og frakker bliver fremstillet, både på billeder og videoer. Jeg har fundet ud af hvorfor de jakker koster så meget, og hvor meget arbejde der egentligt er i at skræddersy en pels.

Jeg har også lært en hel del om marketing og salg. Om hvordan man sætter sin website op, så den ser interessant ud. Jeg vil ikke kalde det clickbait, men hvordan man får folk til at få lyst til at klikke ind på websiten.

Hvis i er tilmeldt nyhedsmailen på lammeskindet.dk, (Som også hører under FURBAZAAR) kan i læse en mail som jeg har sendt ud, som omhandler hvordan man kan bruge lammeskind om sommeren, da de fleste nok ville tænke at lammeskind nok var en mere vinterting.

Og så også lige vedhæftet en opskrift på nogle lækre hjemmelavede is. Jeg har haft en masse opgaver herude, så jeg ligesom kunne få et indblik i hvad dette job indebar. Jeg har været rundt og snakke med en del af medarbejderne herude, og hørt lidt om hvad de lavede, og hvad deres job gik ud på, hvad deres uddannelser var mod hvad de så arbejder med nu.

Hvor der var nogle der ikke arbejde med hvad de havde uddannet sig som, eller slet ikke havde taget en uddannelse. Hvilket jeg syntes var ret sejt, at man ligesom ikke behøver at binde sig til hvad man har uddannet sig som, hvis det nu slet ikke var det man havde lyst til at lave alligevel.

Jeg har også været meget på lageret og se de tusindvis af forskellige varer der er på lager. Alle de forskellige typer skind, pels, uld og hvad der nu ellers er. Jeg havde ingen ide om at der var så mange forskellige racer/typer. Jeg har også set hvordan processen er når folk bestiller noget hjem.

Det har alt i alt været en rigtig god oplevelse, og alle har været rigtig åbne overfor alle mine spørgsmål. Jeg har lært en hel masse om alverdens ting indenfor både pelsverdenen, online marketing, samt hvordan en virksomhed fungerer i praksis.

Jeg glæder mig allerede til at Jeg en skønne dag kan købe min første minkpels.

Kærlig hilsen
Mie


Skriv en kommentar