Der er forskel på processen, alt efter om der er tale om små eller store ændringer af jakken. Og ofte kan små ændringer gøre en stor forskel for jakken. Fjernelse af skulderpuder, isætning af bælte og flytning af lukketøj kan ofte gøre, at pelsen sidder meget bedre. Det kan også være, at du ønsker kortere eller længere ærmer. Ønsker du en af ovenstående ændringer, kan vi sagtens ordne det uden, at du kommer forbi til en konsultation. Er der dog tale om en større omforandring af din pels anbefaler vi dig, at du kommer forbi vores showroom til et møde med en af vores eksperter. Her kan vi både guide dig og tage dine mål, så din jakke bliver præcis som du forestiller dig. Du kan samtidig finde inspiration i vores mange forskellige styles, hvis du er i tvivl om hvilket snit du ønsker, at din jakke skal have.
Afhængigt af typen af omsyning, vil din jakke blive sendt til henholdsvis vores buntmager i Danmark eller i Grækenland. Der vil derfor også være forskel på ventetiden. Du skal dog regne med, at pelsomsyning tager minimum 3 uger.
Reparation af pelse
Som med alle andre jakker, vil det fra tid til anden ske, at din pels har brug for reparation. Pels er utroligt slidstærkt og kan holde til mange ting. Det er dog umuligt at garderer sig mod skader, særligt hvis du bruger din jakke meget. Vi anbefaler på vores kraftigste, at du får repareret skaden inden den når at vokse sig større. En større skade er nemlig ikke kun dyrere at reparere – den kan også være svær at rette op på. De mest typiske skader er revner i skindet og syninger der er gået op. Hold derfor jævnligt øje med din jakkes detaljer og om alt ser ud som det skal. Der er ingen grund til at gå alle jakkens søm igennem hver gang du har brugt den, men vi foreslår at du laver et grundigt tjek af jakken når sommeren nærmer sig og du naturligt vil bruge den mindre – og måske endda hænge den helt væk, indtil næste vinter.
Afhængigt af skaden, vil din pelsjakke blive sendt til reparation ved enten vores danske eller vores græske buntmager.
Lad os hjælpe dig med, at passe godt på din pels, så du kan have den resten af livet.
signe schmidt
19 Dec 14:24
Jeg har arvet en meget smuk lang minkåbe, som både i snit og længde skal laves om. Pelsen er i meget god kvalitet og stand. Jeg kunne godt tænke mig at få syet den om til to jakker – en a la jeres augusta model og en ala Canja. KAn I give en indikation af, hvilket prisleje en sådan omsyning ligger i? Mvh signe