Pels

Produktpleje
Pels kvalitet
Pelsetik & Dyrevelfærd
Bæredygtighed & Pels
Yderligere fakta om pels
Produktpleje
+ Når du modtager din pels?

Når du modtager din pels fra Furbazaar, foreslår vi dig at hænge den udenfor på en bøjle en dags tid. Selvfølgelig ikke under åben himmel, men et fugtigt vejr er godt. Dette hjælper pelsen med at udfolde sine hår, efter at have været pakket ned. På den måde bliver pelsen så smuk og fyldig som muligt. En pels i høj kvalitet, evt. af mink, holder et helt liv, hvis du passer på den. Nedenfor giver vi nogle gode råd til pels pleje.

Vi fraråder altid, at hænge deres pels på en stålbøjle eller blot i jakkens hank. Når jakken ikke bruges, anbefales det at man opbevarer den i den opbevaringspose, som følger med jakken fra Furbazaar. Opbevar aldrig din pels i en lukket pose af plastik eller lign. Da pels er et naturligt materiale, skal det kunne ånde, ellers tørrer læderet ud og pelsen kan tabe sine hår. Vi anbefaler også at man opbevarer sin pels væk fra direkte sollys.
Opbevar væk fra direkte sollys og opbevar i en pelspose, der er åndbar.
 Hæng aldrig din pels på en tynd stålbøjle og opbevar den aldrig i plastikpose.
Skulle din pels gå hen at blive våd, så ryst den grundigt og hæng den til tørre i et ventileret rum. Undgå varme og radiatorer, da de kan skade pelsen og læderet. Ryst den igen grundigt efter at den er tør. Skulle det ske, at pelsen bliver gennemblødt, tag den da til et renseri, der kan rense pels.
Hold væk fra varme fra f.eks. hårtørrer, radiatorer osv.
Aldrig børst en pels!
Undgå helst mølsikrende sprays. Lad ikke disse komme i direkte kontakt med pelsen. Undgå kontakt mellem pelsen og kemikalier, såsom perfume og hårspray.
Drop mølsikrende spray.
Undgå at spraye perfume og hårspray på pelsen.
Prøv ikke at behandle pelsen med hårmidler.
Den anbefalede metode at opbevare en pels på i varmt vejr, er at opbevare den koldt og mørkt i en pelspose. Dette sikre længere levetid for pelsen og hindrer også, at pelsen tørrer ud samt giver beskyttelse mod møl. Hvis dette ikke er muligt, så kan pelsen opbevares i et tørt rum med lav temperatur og væk fra direkte sollys.
Opbevar koldt og mørkt sted. Vi anbefaler professionel opbevaring med temperatur- og fugtkontrolerede bokse om sommeren.
Hæng din pels på bredskuldrede bøjler.
Få en pelsekspert til at rense din pels en gang imellem. Lige som vi tager vores bil til syn, eller får efterset vores briller, så er det også godt en gang imellem lige at få efterset sin pels.
Tag din pels til en professionel pels-rensnings ekspert en gang imellem.
Din pels kræver lige som så meget andet også et eftersyn fra tid til anden.
Pels kvalitet
+ Hvorfor er pelsens kvalitet relevant?

En pels er for de fleste en investering og noget, som gerne skulle holde mange år ud i fremtiden, og endda gerne skulle kunne gives videre. Pels er også et ømtåleligt emne, som kan vække følelser frem hos mange. Derfor er det også vigtig, at pelsen har en god kvalitet, da dette er nemlig et tegn på at dyrevelfærden har været i top. Det er kun sunde og raske dyr, som har den fineste pels - pels, der kan sælges igennem Kopenhagen Fur. På Furbazaar står vi inde for dette, og du kan derfor altid være tryg ved pelsens kvalitet. Derfor er det relevant.

Kvaliteten af minkpels afhænger af flere faktorer, som f.eks. tykkelsen af underulden, samt længden af dækhårene. Hvordan pelsen føles, samt det generelle udseende af pelsen. Minkskindene bliver sorteret af højtuddannede og professionelle inspektører, der følger et bestemt sæt standarder: Pelstype, køn, størrelse, farve, kvalitet og renhed. For at fastsætte den bedste kvalitet, så skal underpelsen være tæt, fast og fyldig. Dækhårene skal være silkeagtige, og skal delvist dække over hele underpelsen. Længden af dækhårene skal være forholdsmæssigt det samme som underpelsen, samt være nogenlunde elastisk. Man stræber derfor efter, at have en fyldig og tæt underpels. Med tæt mener man en pels med høj densitet, altså mange hår pr. kvadratcentimeter. Man ønsker også en pels, hvis hår skal ligne og føles som silke. En pels, der har denne kvalitet, har fine og lige lange parallelle dækhår. Det skaber en smuk, lige og skinnende overflade. Pels, hvis hår er skæve og ulige er uønsket blandt alle. Det samme går for pels, der har meget lange dækhår. Man leder også efter en pels, som har tætte dækhår. Det skaber en fin ”tophat” til pelsen, eller som vi siger: Det er kirsebærret på toppen!
Det kan tage alt fra 30–100 timer af omhyggelig arbejde, for at lave en pelsfrakke. Hver eneste pels er håndlavet ved brug af håndværksmæssige færdigheder, som er blevet vedligeholdt gennem generationer. Hver frakke er skåret, og i nogle tilfælde strikket eller vævet, så hver eneste pels er unik. Det er en kunst.
Prisen på en pelsjakke reflekterer utallige timers arbejde. Før at en designer har pelsen i hænderne, så kommer den fra en farm, hvor mange års erfaring løbende forbedrer kvaliteten på pelsen, men ikke mindst forholdene for dyrene. Denne proces er den vigtigste proces for at sikre kvaliteten. Dernæst kommer pelsene på auktion, hvor de bliver købt, og efterfølgende bliver sendt til garvning, samt går igennem andre specielle behandlingsmetoder. Der blandt andet indbærer, at hvert skind bliver inddelt efter farve og kvalitet i designerens workshop. Pelsene bliver efterfølgende skåret og ”blocked” (En proces, hvori der indgår damp, strækning og mm.), så de passer. Syningen og de afsluttende faser er udført af et hold erfarende eksperter, hvis færdigheder er udviklet over flere år. På grund af at pelse kommer fra naturen, er der ikke to, der er ens. De geniale buntmagere kan dog lave homogene pelse. De formår også at bruge pelsenes naturlige karakter til at fremhæve pelstøjet.
Falsk pels bliver selvfølgelig også brugt af nogle, men størstedelen af de bedste designere bruger ægte pels. Som de siger, intimidering er den ærligste form for smigring. Rigtig mange designere har i de seneste par år haft pels i fokus. Blandt andet på grund af dets ekstraordinære blødhed og rige, luksuriøse følelse. Intet syntetisk produkt kan komme i noget, der minder om nærheden af ægte pels. I nutidens socialbevidste verden, gør designere meget ud af, at være opmærksom på forbrugernes bekymringer. I dag ved designere, at ægte pels er en ansvarlig, bæredygtig og naturlig ressource. Hvorimod falsk pels er lavet af petroleum, som er en ikke-vedvarende ressource. Det tager op imod 4 liter petroleum, at producere 3 syntetiske pelsjakker. I produktionen af de syntetiske fibre indgår en kemisk reaktion i høje temperaturer, som skaber farlige substanser. Dog producerer nogle designere også falsk pels for at give forbrugerne et valg. Prisen på en falsk pels er væsentlig billigere end en ægte pelsjakke. Det er også for dem, der godt kan lide udseendet af pels, men som ikke ønsker at købe ægte pels.
Det kommer helt an på hvilken type pels, du ejer. Det er ikke unormalt at se en minkjakke, som stadig er i god stand efter 25 års brug. Persisk (karakul) lam, samt vaskbjørn er også meget holdbare pelse. Dog er chinchilla pels ikke kun den blødeste af alle, men det er også den mest sårbare. Dette er en god ting, at have med i sine overvejelser, når man skal købe en nu pels.
Pelsens priser er bestemt af den gode gamle udbud og efterspørgsel. Pelsfarmere sender deres pelse til pelsauktionshuse, hvor eksperter sorterer dem ind i et ”lot” af pels af samme type, størrelse, farve og kvalitet. Pelskøbere, designere og producenter fra hele verdenen samles hos auktionhusenes salg, som bliver afholdt flere gange hver sæson. Efter en inspektionsperiode, er hver ”lot” vist frem af auktionæren i et rum, hvor der står 500 internationale købere, som kæmper for at sikre sig pelsene, som de får brug for i det opkommende år.
Pels er en luksuriøs vare på fod med guld og diamanter. Den bliver produceret i begrænsede mængder og engros finder sted gennem nøje kontrolleret veje, hovedsageligt de fire hovedauktionshuse i Skandinavien, USA og Rusland. Pelsproduktionsprocessen er en, som ikke kan gøres hurtigere. Dette er også en af grundene til, at pels er så prestigefyldt og dyrt. Dyr tager tid for at avle og udvikle sig: garvnings- og farvningsprocesserne, der følger er nogle, der yderligere fremhæver pelsen. Til sidst designer og producerer man det færdige produkt, denne proces koster selvfølgelig også meget. Hver pels er unik og lavet i hånden og kræver derfor en høj pris. Zobel er den dyreste pels, og kommer hovedsageligt fra Rusland, efterfulgt af mink, chinchilla og derefter ræv. Færdighederne, der er brug for, tilføjer også til den endelige pris. Kommer pelsen fra en anerkendt designer, så stiger prisen også markant.
Pelsetik og Dyrevelfærd
+ Er der nogle standarder og regulationer i pelsindustrien?

Dyrevelfærd er førsteprioriteret for pelsindustrien. Pelsindustrien er meget reguleret, fra dyrevelfærd på farmene, til brug a kemikalier i garvningsprocessen. Disse regulationer dækker over alt fra dyrevelfærd til miljøet. Pelshandlen fortsætter med, aktivt at samarbejde med regeringen for at sikre, at regler for antidyremisbrug er baseret på selvstændige og videnskablige pelsdyrevelfærdsundersøgelser. Dyrevelfærd er det mest betydningsfulde område i pelsindustrien. Industrien er ikke perfekt, men den er meget kontrolleret, og den arbejder sammen og på tværs af grænser for at reducere tilfælde af forseelser. Der bliver internationalt gjort en stor indsats for, at vedholde den høje standard, der er fokus på, mht. dyrevelfærd. Det er i alles interesse, at beholde disse normer og høje standarder. Der har dog tidligere været små tilfælde, hvor nogle farmere ikke har kunne opretteholde den lovmæssige standard, og det har været grunden til dårlig omtale for hele industrien. Alle medlemmer af den Internationale Pels Federation har alle underskrevet en Adfærdskodeks, hvori de har accepteret et hav af regler og regulationer, som de skal følge. Der står bl.a. noget om dyrevelfærd, relevante regler, miljøstandarder, ansættelsesregler, korruptionsregler og meget mere. Der er også en konvention for International Handel af Truet Dyrearter (CITES), som sætter regler om, hvilke pelse, der er lovlige at sælge.

Dette er en meget misforstået område. Det ville ikke mindst være en utroligt sadistisk ting, men også en uetisk handling. Der kun høre til i skræk film. Denne handling ville ganske unødvendigt, farligt og ville blot resultere i en meget grim pels. Faktisk skal dyret være død i flere timer, før skindingen må tage sted. Vi synes, lige som alle andre, at alle som udfører sådan en grusom procedure, skal straffes af loven. Denne myte kommer fra internettet, hvor Europæriske aktivister har optaget nogle kinesiske landsbyboer, som grusomt slår og skinder en asiatisk vaskebjørn i live. Der er utallige indikatorer, der peger på, at dette var en opsat scene, da denne metoder aldrig finder sted i den professionelle pelsbranche.
5 grunde til hvorfor det er latterligt at påstå at dyr er skindet i live:
1. Det ville være fuldstændig inhumant
2. Det ville være farligt for operatøren
3. Det ville tage længere tid og være ineffiktivt
4. Det ville ødelægge pelsen
5. Det er ulovligt
Alle har ret til at have deres egen mening, men etik inkluderer også, at andre skal have lov til bestemme for dem selv, om de vælger at gå med pels, bruge læder, uld eller andre dyreprodukter eller ej. Det vigtigste i hvert scenarie er, at dyrene bliver behandlet godt. I minkenes tilfælde er det også vigtigt, at det ikke kun er pelsen, der er produktet. Pelsen er vigtigst, men minkolie er f.eks. den bedste måde at behandle læder på. Selve minkkroppen bliver brugt til at lave organisk gødning og bioenergi. Skelettet bliver også brugt til at lave benmel, som er meget brugt i form af gødning. I nordveststillehavet bliver minkrester brugt lokkemad til at fange krabber.
De bure man bruger til at holde mink i, er ganske simpelt bliver vurderet og bestemt på baggrund af videnskablig forskning, så de har den tilstrækkelige størrelse, så minken lever et komfortabel sted. Mink i Danmark er ikke et vilddyr. Mink er blevet opdrættet på farme i mere end 100 generationer: over 2000 år for menneskets betingelser. Mink er tamme dyr, som bliver behandlet, fodret og taget af, af professionelle farmere, som har gjort det hele sit liv. Mink kan ikke leve uden mennesker, de er afhængige af mennesker.
Mens størstedelen af alle mennesker spiser kød, foreslår nogle, at man skal bruge dyr til andet end kød. Fra et etisk synspunkt, på den anden side, er det vigtigste at dyret bliver opdrættet ordentligt, og at det ikke bliver slagtet på en human måde. Miljøet er bestemt også vigtigt. Det føde, minkene får, er en ”rest”, selvom det er en delikatesse for minkene. Hvis minkene ikke fik det mad, så ville det bare ende på en losseplads, hvor det ville generere drivhusgasser. Minkolie er også en dyrebar læderbehandlingsressource. Selve minkkroppen bliver til bioenergi og organisk gødning.
Pelsdyr, der bliver opdrættet på en farm bliver normalt aflivet med carbonmonoxid(CO), gassen får dyret til, at besvime permanent på få sekunder. Fra et dyrevelfærdssynspunkt er det også en fordel, at minkene bliver aflivet på den farm, hvor de blev opdrættet af de mennsker der føder dem og tager sig af dem hver eneste dag. Hvor imod dyr, der bliver opdrættet med henblik på, at bruges til madvarer bliver transporteret langt væk fra hvad, der er kendt for at blive aflivet. Det stresser tit dyrene, hvilket ikke er godt for dyret. Processen for at aflive maddyr er meget mere stressende for dem end hos pelsdyr.
Den måde pelsdyr lever og bor er år efter år bliver optimeret og forbedret. Det betyder at de bor og lever langt bedre end hvad de nogensinde før har gjort. Forskning har sat standarden for en optimal størrelse af buret, hvilket mad dyrene skal have, og de anbefalede opdrætningsmetoder. Alt dette for at sikre, at pelsdyrene har et godt og sikkert liv. Som alle folk, der ejer et kæledyr, ved, er dyrets pels en god indikator på dyrets helbred og tilstand. I et pelsfarmers arbejde indgår det også at vælge den bedste føde, sikre rene bure, sikre dyrets mentale tilstand, og at dyrets afgang foregår humant. Millioner af danske kroner bliver årligt brugt til at forske på alle områder, der har en sammenhæng med pelsdyr for at optimere pelsdyrenes liv.
Hvad sker der når mink bliver løsladt af aktivister?
Når pelsfarme bliver angrebet af dyrerettighedsekstremister: Går det både udover dyrene og ikke mindst menneskerne, der bor på farmen. Minkene har boet på en farm i over 100 generationer og kan derfor ikke fungere i den danske natur. Og da de associerer lyden af motorer med mad, løber de ud på vejen og bliver i værste fald kørt over. Mange dør af sult eller dehydrering, medmindre de bliver reddet inden da. For familien, hvis ejendom er den, aktivisterne bryder ind på, er det også forfærdeligt for. De mister måske alle deres elskede mink, som de har arbejdet hårdt på at opdrætte og tage sig af. Deres sikkerhed bliver også krænket.
Bæredygtighed & Pels
+ Hvordan kan pels være bæredygtigt?

Pels er naturligt, smukt, holdbart og hvis det bliver behandlet korrekt vil pelsen forblive funktionel og smuk i mange år. I modsætning til andre tekstiler, kan pelstekstiler også blive gen-skåret og om-stilet, som moden ændrer sig. Pelsfrakker er også en af de få beklædningsgenstande, som oftest bliver givet videre til næste generation og igen til næste generation. Syntetisk pels er normalt lavet af petroleum, som er en ikke-vedvarende ressource. Produktionen, tranporteringen og bortskaffelsen af petrokemikalier skaber enorme miljøproblemer. Lige som andre former for plastik, bliver disse materialer ikke bare lige nedbrudt, og ligger derfor i årtier på lossepladser. Både garvning og farvningen af pels er kontrolleret og mild, da den skal følge et bredt sæt regler. De kemikalier, der bliver brugt er kendte som f.eks. køkkensalt, vand, kartoffelmel og kaliumsalte samt andre naturlige ingredienser. Lokale miljøbeviste organisationer sætter også standarder for de nærliggende garvningshuse, som de skal følge. Pelsindustrien arbejder hen imod at anvende 100 % af dyret, så intet går til spilde.

Produktionen og farvningen af alt tekstil bliver strengt reguleret for at beskytte miljøet. Pelsgarvning og farvning er lavet sådan, at de skal bevare pelshårene og læderet i stedet for at fjerne hårene helt, lige som man ser i mange andre tilfælde. De mest brugte kemikalier er alun salte, inklusiv aluminumsulfat. Disse er nogle meget godsindet kemikalier, da de har formålet at beskytte pelsen. Alun salte er blevet brugt i hundrede år til at rense vand, til at neutralisere havejord og for at stoppe små blødninger. Alun salte findes også i diverse barberblade, da de blive brugt til at stoppe små blødninger under barbering. Alun salte er også fyldt med antiperspiranter. Normal køkkensalt (NaCl), lanolin og andre naturlige ingredienser er brugt til behandling af pels.
Falsk pels er lavet af petroleums-baseret produkter, der bliver tappet af ikke-vedvarende ressourcer, hvorimod naturlig pels kommer fra vedvarende kilder med en 20-30 års levetid.
Pels bliver garvet gennem en meget enkel proces for læderet, man bruger meget milde kemikalier, for at hårene ikke kan rives af læderet. I mange tilfælde bruges hele dyret, og de dele, som ikke kan bruges, bliver sendt ind i naturens kredsløb igen som mad til vilde dyr. Farmede pelsdyr spiser mad, der er forberet af biprodukter fra kød-, fiske- eller mejeriindustrien, det sikrer naturen mod spild. Biprodukter fra pelsfarmene er bionedbrydeligt og skaber også miljøfordele som f.eks. biogas og –masse, som nedsætter forbruget af fossile brændstoffer, og produktionen af gødning fra minkene er en stand-in for alt det ultranærende kemisk fremstillet gødning, som skader naturen.
Forskning viser, at pelsindustrien har mange miljøfordele. Ægte pels er et naturligt, vedvarende produkt. Mink spiser resterne. De ”genbruger” vandet, der ellers ville have været på sin vej til en losseplads. Som en ekstra bonus til pels, er mink en god ressource af minkolie, som bliver brugt til hudpleje, vandsikring af læder, organisk gødning, biogas og –masse samt en række andre bæredygtige produkter. Biobrændstoffer er lavet af mink. Den biogas og biomasse som kan laves af mink har også langt flere fordele, end dem man finder i normal biogas. Minkskelettet bliver også brugt til at skabe varmeenergi og til produktionen af cement.
Nogle forbrugere foretrækker falsk pels, da det er billigere og på grund af dets ”fast fashion”-appel. Men lige meget hvor godt kunstigt pels er, så er det svært at udelukke, at det ikke er bedre end ægte pels. Ægte pels har en helt unik glans, som aldrig kan laves af andre end naturen. Den Internationale Pels Federation og dets medlemmer havde sat for sig at forske på miljøfordele og ulemper af en pelsfrakke, fra produktionen til en eventuel afskaffelse. Resultaterne af forskningen viser at den miljømæssige påvirkning fra naturlig pels har et langt større antal fordele end deres falske modparter.
Pelshandlen er en international industri med stor synergi. Den binder pelsfarmere sammen med dyrlæger og akademiske forskere, samt auktionshuse, sælgere, indkøbere, producenter, garvere, farvere, designere og internationale modehuse, detailbutikker og handelsorganisationer sammen på verdensplan. I omegnen af 85 % af pels er fra pelsfarme, hvor de resterende 15 % kommer fra vilde dyr. Ingen, og vi understreger ingen, truede dyrearter bliver solgt i pelsbranchen. Størstedelen af alle pelsfarme sælger deres pelse gennem auktionshuse. De største af disse findes i Finland, Danmark, Rusland, USA og Canada. Pels bliver vurderet og sorteret af højtuddannede arbejdere hos auktionshusene. De rå pelse bliver sendt til garverier, hvor de bliver blødgjort og behandlet. De behandlede pelse kan efter denne proces laves til pelsfrakker, pelsjakker, pels accessoires, møbler osv.
Yderligere fakta om pels
+ Kan I lave om på Jeres pelse hvis jeg ønsker f.eks. længere ærmer

Ja det kan vi sagtens. Er der én af vores modeller, som kræver lidt små ændringer inden den passer helt til din smag, så kan det godt lade sig gøre. Det kan være ærmer, som skal være længere. Længden som skal være kortere eller længere. Knapper som skal fjernes eller tilføjes. Vi kan gøre det meste så længe det ikke ændrer på modellens snit eller form. Ekstra længde koster lidt ekstra. Skal noget være kortere, lader vi det gå lige op med den ekstra arbejdstid.

Du skal kigge efter hvilken stil, du kan lide. Samt hvilke pelstyper og teknikker, der taler til dig. Der er stor forskel på f.eks. mink og vaskebjørn, og en kort og en lang jakke. Skal du kunne bruge den til hverdag og til fest, eller skal den kun være til fint brug. Tænk over det, før du vælger din pels. Det er trods alt en investering. Husk vi står til rådighed, hvis du er i tvivl. Skulle det ske, at vi ikke har en pels, som passer til dig, så vil vi hellere end gerne sætte dig i kontakt med andre pelsforhandlere, som måske har hvad du søger.
Det kan du uden tvivl. Disse pelse er de perfekte eksempler på fantastisk håndværk. Dog ændrer moden sig hele tiden, derfor burde man få den gjort ”nutidig” af en professionel pelsekspert eller buntmager. Det er ikke kun en meget bæredygtig tilgang til mode, det er også en måde at respektere de dyr, som pelsen kommer fra. 
Når man kigger på minkskind, har vi her et par gode råd til hvad man skal kigge efter, for at sikre sig god kvalitet. Kvaliteten af et minkskind er en kombination af flere ting, bl.a. ved skindets glans og silkeagtige overflade. Dækhårene skal være rette og lige, igennem hele pelsen, så der er en harmoni mellem dækhår og underpels, og længden må gerne være tæt på hinanden. Underpelsen skal være fyldig og tæt. En nem måde hvorpå man kan være sikker på hvilken kvalitet, er hvis jakken har et af Kopenhagen Furs kvalitetslabel. Det har alle vores mink jakker her på Furbazaar.dk, så du er derfor altid sikker på hvilken kvalitet, der er brugt.